Moden gennem tiden

Jeg har som jeg har lovet skrevet lidt om moden gennem tiden.

Jægerstenalderen Der er fundet tøj af pilebast, så mon ikke vi kan antage at mennesker i jernalderen gik med sådan noget. Og fund af en indridset tegning på en hjorteknogle antyder også, at menneskene bar fodlange dyreskindskapper. Ligesom der er også fundet synåle.

Bronzealder I Bronze alderen brugte man naturfarvet brun uld. Vi kender det fra Egtvedpigens, hvis tøj er velbevaret.

Romersk jernalder Fra den Romerske jernalder har man fundet farvet tøj.

Vikingetid Fra vikingetiden har man fundet lange blå bukser (broge), som bliver en slags uniform for vikingerne. Middelalderen (DK: 1066-1536) Stofferne var naturfarvede: sandfarvet og grøn. Overklassen gik i blåt og rødt fløjl. Nedenstående billede viser en Tysk dragt fra ca. 1480.
1536-1900 Fra reformationen og frem til ca. 1900. I slutningen af 1800-tallet var den gennemsnitlige vægt af en kvindes moderigtige antræk atten kilo. Dengang kunne man tale om at lide for at følge moden. Det var nok også derfor mode kun var for de velstillede.
1900-1909 Den typiske selskabskjole var stram omkring livet og krævede et snøreliv. (På dette tidspunkt var det moderne at være så smal om taljen som muligt, så man gjorde hvad man kunne for at stramme snørelivet mest muligt om livet på kvinden, som næsten ikke kunne trække vejret.) Kjolen var gulvlang og med stor vidde forneden. Den var tilpasset over hoften og helst med slæb. Enten var kjolens ærmer lange og stramtsiddende eller man bar lange handsker til. De fine og velstillede anvendte først og fremmest bomuld og silke, herefter fulgte lærred, uld og serge til dem, som var knapt så velhavende. Fine kjoler skulle pyntes med galoner (en slags tittebånd), bånd, broderede eller slåede knapper, sløjfer, plisséer og flæser. Farverne var mest mørke, dæmpede og naturligt blege farver. Tilbehøret eller accessories som vi kalder det i dag, var silkestrømper og lange stramtsiddende handsker i blege farver. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte barmen at vise sig, og taljen kom højere op.

1910-1919 Korsettet begyndte at løsne sig, og nu hed det et long-line korset. Forskellen er, at long-line korsettet var tilpasset bedre til kroppen, det blev ikke snøret så stramt som de første korsetter. Skørtet blev kortere – ankelkort og mere snævert. Og man anvendte en meget enkel krave omkring kjolens hals. Ærmerne eller hanskerne var stadig lange. Fra ca. 1917 blev skørterne endnu kortere. Pynt i form af perler, frynser, broderier og andet blev stadig brugt, men i meget mindre stil. Fra omkring 1910 blev farverne naturligt dæmpede, dristige og usædvanlige farvekombinationer af mørkt og lyst.

1920-1929 Moden for den ideelle selskabskjole, tog en brat vending. Taljen blev flyttet ned omkring hoften, og kjolen var løs omkring et ikke stift korset. Skørtet skulle nu kun have knælængde. Smalle taljer betød ikke så meget mere. Der var mange forskellige udformninger i halsene, der var sjældent fuld ryg i kjolerne, og armene skulle være bare. Der brugtes stadig perler, pailletbroderier og broderede bånd til pynt. Farverne var nu: smaragdgrøn, citrongul, kongeblå og violet i let blegede, men naturlige udgaver i dramatiske kombinationer.

1930-1939 Kjolerne skulle nu være lange, slanke og snævre med bare skuldre og store udskæringer i både ryg og hals, stadig med bare arme. Frem til 1934 var der gerne med en sløjfe eller anden pynt ved lænden og et lille slæb. Pynten var nu næsten udryddet, kun syningerne på tværs eller langs af skørtet, gav den enkelte kjole særpræg. Efter 1934 kom der flere varianter. Både med og uden ærmer. Der var pludselig mange forskellige typer kjoler på mode. Først var det de “fimsede” farver, som dominerede, senere kom skarpere farver, og man begyndte at eksperimentere med at blande dem.

1940-1949 Mens hverdagsdragter var knælange og ensfarvede kjoler, var selskabskjoler stadig helt lange eller til anklerne, og hovedsageligt ensfarvede. Under krigen, var det meget svært at skaffe stof – og især andre stoffer end uld, bomuld, lærred og syntetisk. Man kom tilbage til det tætsiddende omkring livet måske med et bælte. Skulderpuderne kom frem, for det blev moderne med kantede og brede skuldre. Skørterne var glatte med et enkelt læg eller folder. Efter krigen blev silketaft anvendt, og de blege og smukke røde farver vendte tilbage med lyst tilbehør eller intet tilbehør. Moden var gået tilbage til det let pyntede med flæser, handsker og stikninger.

1950-1959 Store kjoler med smal talje var igen kommet frem, dog for størstedelen uden korset. De var i meget klare farver, oftest lyserød, blå, grøn og sort. Barmen var fremhævet ved udskæringerne og snittene, og skørterne var rynkede og længderne varierede fra knælængde til gulvlængde. Farvesammensætningerne var heller ikke længere så vovede.

1960-1964 I begyndelsen var selskabsdragten som i slutningen af forrige periode. Senere skulle den sidde til over hoften med et kort skørt med folder og let pynt som sløjfer. Derefter kom lange tætsiddende kjoler, som fulgte kroppens fulde figur. De havde oftest ingen ærmer, men var til gengæld med handsker. Disse kjoler gjorde det svært at flytte benene ret langt ad gangen, da de var snævre helt ned over anklerne. Farverne blev mere kraftige og fremtrædende.

1965-1969 Selv om de lange skørter stadig var fremme, hvad enten de var tætsiddende eller med vidde, begyndte pigerne at gå med miniskørter, som gik til midt på låret, men der skulle stadig være lidt pynt, nu var det bare kun et bælte med en flot lås, eller en enkelt sløjfe i håret. Men da kom også de lange bukser frem, og blev en udbredt festlig beklædningsdel. Dette ville være utænkeligt bare tyve år tidligere, fordi mændene nærmest havde monopol på bukserne.

1970-1974 Dette var den mest flippede periode inden for festtøj. Mange bar lange bukser med vidde hele vejen ned af meget gammeldags stof, som var meget mønstret og spraglet. Alt hvad man kunne finde af flæser og blonder blev sat på tøjet. Farverne var lyse og klare, “mønster i mønster”. Taljen var ikke skjult af dragterne.

1975-1979 Tidligst i denne periode var den helt lange kjole igen på mode i flere typer og modeller. Nogle var tætsiddende med slids og uden ærmer, og gerne med pailletpynt, mens andre havde vidde, masser af folder og lange, store ærmer. Senere var tætsiddende bukser med en kort blusekjole ned over populært. Også bukser med meget vidde og folder og var indsnævrede i anklen, kom på mode.

1980-1989 Først i 1980’erne var det igen lange kjoler med talje og gerne et bælte til at fremhæve figuren. Helst med bare pletter på overkroppen som en bar skulder, en bar ryg eller en bar plet ved brystet. Der var skørter af alle slags, lange, korte, snævre og løse. Senere blev skørterne korte og med forskellige faconer, fx lidt puffet eller bare stramt. Nu var man heller ikke længere så kræsen: der var flere modeller og farver at vælge mellem på hylderne. Havde kjolen, blusen eller jakken lange ærmer, var det oftest skulderpuder i. I 1980’erne hed det sporty look: Bredskuldrede jakkesæt, stramme cykelshorts, træningsdragter og joggingtøj. Kvinderne blev meget maskuline. Knæbukser af fløjl og korte heppekorsskørter blev også meget moderne. Lady Dianas eventyrlige brudekjole i 1980 blev kopieret utallige gange til mindre bryllupper, og det var med til at skabe en trend for romantiske aftenkjoler

1990-1994 I starten af 1990’erne kom cowboybukserne frem som festtøj, og de skulle helst være snævre hele vejen ned ad benet. Kjolerne skulle være stramme og korte, og de skulle helst være med flæser på kjolens skørt. Ellers var der ingen synderlig ændring fra sidst i 1980’erne.

1995-2003 1960’ernes flowerpower-stil kom frem igen, og den var hovedsageligt til unge menneskers fester. Trompetbukser blev meget populære sammen med en overdel i alt fra en spraglet skjorte til en ensfarvet sweater. Nu er det blevet populært med en underkjole eller nederdel uden over bukserne og en enkel bluse til. Benvarmere er blevet populære under bukserne og ned over fodtøjet til en nederdel. Nu er det igen moderne med lavtaljede bukser, helst jeans.

2003-2005 Alt skulle være “Baggy” og man skulle gå med løse bukser og en stram top hvor maven gerne måtte ses.

I sommers var vi til tresser fest, og derfor har jeg et billede af mig i et smart tresserkostume:

ILYG

About AngelQueen

I love fashion and my style cores is feminine. If your style core isn't the feminine don't worry, because the are 6 style cores to choose from. I love to play with my style and I always try to find new ways to put my outfits together. I believe that fashion should be like a game - a fun game where I try new looks and still remains true to my style core. Besides fashion is a breeze, I also think it should be festive, so I give my styleing max speed - in my universe, every day is a celebration of life. If you love fashion, I hope you will love my blog and find inspiration for your fun with the fashion games. I wish you welcome to my blog and wish you a lot of fun. ILYG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.